Om Næstved Lægecenter


Lægecentret blev taget i brug i november 2009.
Lægecentret rummer i dag:

  • 4 almen praksis klinikker, med i alt 12 praktiserende læger samt sekretærer, sygeplejersker, uddannelseslæger m.m.
  • 1 laboratorium, der betjener alle borgere tilmeldt de 4 praksis
  • 1 øre-næse-halslæge klinik
  • 1 hudlæge klinik

Siden 1974 har de 4 almen praksis klinikker samarbejdet i lejede lokaler i Sct. Jørgens Park.
Almen praksis har gennem de senere år fået udvidet arbejdsmængden meget betydeligt.
Vi har overtaget mange af de behandlinger og kontroller som patienterne tidligere fik foretaget på sygehusene.
Vi passer i dag langt de fleste patienter med kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, KOL, hjertekarsygdomme.
Derfor har der været behov for at ansætte mere personale og dermed behov for mere plads.
Efterhånden blev lokalerne i Sct. Jørgens Park for trange.
Vi valgte at bygge et lægehus, der kunne rumme alle de opgaver som almen praksis i dag varetager.

Det har opfyldt ønsket om:

  • gode fysiske rammer både for vores patienter og vores personale
  • et godt fagligt miljø
  • en god arbejdsplads

Næstved Lægecenter ejes af 11 af de praktiserende læger, der har til huse i Lægecenteret.
Næstved Lægecenter drives, i det daglige, af de 12 praktiserende læger i de 4 klinikker.
De 4 klinikker driver i fællesskab et laboratorium som tager blodprøver, undersøger urinprøver, foretager EKG og lungefunktionsprøver.
Laboratoriet betjener dagligt 100 til 160 patienter.
Vi udlejer lokaler i stueetagen til en øre-næse-halslæge og en hudlæge.

Generelt:

Praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende.

Vores indtægter:
90-95 % af vores indtægter kommer fra Danske Regioner, som betaler et basishonorar på 400 kroner/år for at den enkelte kan være
tilmeldt en almen praksis klinik, samt pr. ydelse (konsultation, telefonkonsultation, e-mailkonsultation, lægevagtsbehandling mm). I gennemsnit
1000 kr./år, for ydelser, i dag- og lægevagts-tid, alle årets dage, hele døgnet.
I alt 1400 kroner/år.
Praktiserende læger har også private ydelser, som ikke er en del af det honorar, vi får fra Danske Regioner og som derfor skal betales af
den der har behov for ydelsen. F.eks. motorattester, sygemeldinger, som skal betales af borgeren selv, og forsikringsattester eller attester til kommuner, som
betales af forsikringsselskaber og kommuner.
Vores udgifter:
Alle udgifter til at bygge og finansiere et lægehus.
Alle udgifter til daglig drift, varme, el, telefon, EDB, inventar, lønninger til sygeplejersker, sekretærer, laboranter,
rengøring, snerydning mm betales af de praktiserende læger.

Vores værdigrundlag:

  • Høj fælles faglighed og kvalitet
  • Åbenhed, tillid og respekt
  • Arbejdsglæde og engagement
  • Dynamik og fremsynethed